Siden forgangne 1975 er der rendt en del i åen og jeg har
for 14 dage siden (maj) rundet 70 år og er nu på vej til Spanien hvor jeg fejrer 40
års bryllupsdag med min dejlige hustru Annette.
Kort om hvad der er sket siden vi forlod gymnasiet.
I 1979 blev jeg færdig på AUC som ingeniør og efter en kort
aftjening ved militæret startede jeg i et rådgivende ingeniørfirma. En branche
som jeg har holdt fast. I næsten 25 år var jeg selvstændig og endte som
direktør i ca. 5 år i virksomheden, der talte 25 medarbejder. Og nu stadig
rådgivende ingeniør hos et stort firma NIRAS, hvor jeg har spændende strategi
og spark dæk opgaver og derfor svært ved at stoppe. Jeg er dog lige gået ned i
tid til en 4 dages arbejdsuge.
Har 2 sønner der mærkeligvis også er ingeniører, den ene
ansat i samme firma som jeg.
3 børnebørn er det pt blevet til, som med deres dejlige
familie er bosat i en times afstand fra vores bopæl, som forsat er ude på
landet udenfor Mariager, hvor vi med vores 10 tønder land bor i kanten af
skoven og i nærheden af Mariager Fjord.
Livskraften er god og helbredet fornuftigt især efter jeg
for 10 år siden fik en pacemaker installeret.

Kommentarer
Send en kommentar